Havne
Præcise data på havneanlæg, både under og over vandet. Vores nearshore og offshore eksperter afdækker det skjulte og sikrer komplet overblik fra bunden af havnebassinet til fugleperspektiv.
Moderne metoder sparer tid
En stor del af et havneanlæg ligger under vandet, hvilket gør inspektioner komplicerede og svære at dokumentere. Traditionelle metoder kan være meget tidskrævende og giver ikke altid et samlet billede af forholdene. Derfor tilbyder vi en løsning på denne udfordring.
Med undervandsscanninger kan vi få et hurtigt og effektivt indblik i bundforholdene i havnen og identificere deformationer, skader eller korrosion på anlæg, som ellers ikke ville være kendt. Hidtil har den type undersøgelser krævet en dykker, hvilket er en kostbar og tidskrævende metode. Ved en undervandsscanning kan vi indkredse kritiske områder, som derefter kan undersøges nærmere med en detailscanning.
Undervandsrobot til højpræcisionsopmåling
I samarbejde med nogle af landets førende eksperter i robotteknologi kan LE34 tilbyde højpræcisionsopmåling af undervandsstrukturer som for eksempel kajanlæg.
-
Dimensionskontrol af skibe
En god positionering til havs starter med en grundig gennemgang og dimensionskontrol i havnen. Og en grundig gennemgang og dimensionskontrol i havnen bør starte med LE34. Hvad enten det er kontrol af det største FPSO-skib (Floating Production Storage and Offloading) eller det lille ubemandede skib i de mindste havne, står vi klar med den nyeste teknologi og de mest effektive metoder.
Læs mere -
Søopmåling
Vores eksperter viser vejen inden for søopmålingens nyeste teknologier og sikrer en kortlægning til søs, hvor vi får kendskab til dybde og havbund, så både skibe og udviklingsprojekter kommer sikkert i havn.
Læs mere -
Droneopmåling
LE34 er førende inden for droneopmåling med flere forskellige dronemodeller, metoder og anvendelsesområder. Med droner får du hurtig og effektiv opmåling over store områder og vanskeligt tilgængelige objekter.
Læs mere -
Geoteknisk monitorering
Geoteknisk monitorering skaber mulighed for, at sætninger og deformationer opdages i tide, hvilket har stor betydning for vurderingen af den samlede kvalitet af byggeriet. LE34 er altid lige i nærheden, 24-7.
Læs mere
-
3D-scanning
Komplet 3D-scanning giver dig et præcist grundlag at projektere på, så du undgår fejl og forsinkelser senere i processen. LE34’s specialister scanner eksisterende bygninger, anlæg og veje, inde såvel som ude – kort sagt er der ingen grænser for, hvilke strukturer vi kan levere retvisende 3D-scanningsdata af.
Læs mere -
Opmåling
Opmåling er en af de absolutte kerneydelser for os som landets største landinspektørfirma. Som specialister i landmålingens mange områder gør vi brug af de nyeste metoder og udfører ydelsen som en disciplin, der kræver teknisk snilde, præcision og innovation. Vi måler op i felten og kommer hjem med nøjagtige data, der er med til at bringe dit projekt et skridt videre.
Læs mere -
PointView®
Forestil dig en webbaseret løsning, som giver dig adgang til kolossale datamængder i et enkelt og brugervenligt overblik. Det har manglet, når man skulle udveksle og arbejde i punktskyer, 3D-modeller og detaljerede interaktive kort. Derfor udviklede vi PointView®.
Læs mere -
Visualiseringer
Visualiseringer er digitalisering af dit projekt, der adskiller sig fra andre digitale modeller ved at anskueliggøre, hvordan en planlagt bygning eller anlæg vil passe ind i det omkringliggende landskab, åben natur som bebyggede omgivelser. Ydelsen er også kendt som “volumenstudie”.
Læs mere
Højopløselig højpræcisions undervandsopmåling og -inspektion
I samarbejde med nogle af landets førende eksperter i robotteknologi kan LE34 tilbyde højpræcisionsopmåling af undervandsstrukturer som for eksempel kajanlæg.
Det nyudviklede Sentinus™-system er bygget op omkring en undervandsrobot (ROV), der autonomt navigerer langs kajen, fundamentet eller det objekt, der skal måles. Afstanden til objektet er konstant og korrigeres automatisk. På denne måde optimeres opmålingen. Det vil ikke være muligt at opnå samme præcision ved manuel styring. Foruden opmåling til en 3D-model optages foto, som gør det muligt at identificere selv de mindste defekter. Opløsning og nøjagtighed er af hidtil uset kvalitet.
Én leverandør
LE34 er de eneste i Danmark, der selv udfører alle typer opmåling – både under og over vandet. Data vil derfor være forberedt og struktureret, så de kan benyttes sammen, hvilket ofte er afgørende – for eksempel i forbindelse med ombygning og renovering af kajanlæg, hvor der arbejdes både under og over vandet. Vi kan desuden trække på vores in-house eksperter i opmåling og kortlægning af ledninger, teknik, bygninger og lejearealer.
Komplet datasæt lige ved hånden
Alle data kan udstilles i PointView®, som vores IT-specialister har udviklet for at give hurtig, webbaseret adgang til både 3D-data og fotodokumentation. Vi har også udviklet løsninger til hurtig dataadgang via smartphones og tablets, så havnenes personale let kan få adgang til data uden at skulle hjem på kontoret. Data kan selvfølgelig også leveres til CAD-systemer, så de kan anvendes til designgrundlag.
Book et møde om din opgaveSøopmåling
LE34 har udført søopmåling i over 20 år i nogle af Danmarks største havne, tidligere under navnet Nellemann Survey. Normalt udføres søopmålingen fra egen 17 fods opmålingsbåd, der kan komme rundt i alle afkroge på grund af sin størrelse. Båden transporteres på trailer, så vi hurtigt og omkostningsfrit kan komme frem til havnene.
Båden er udstyret med den nyeste teknologi inden for sonar multi-beam opmåling og kan indsamle op til 25.000 punkter per sekund. Med en moonpool i båden, som gør at alt opmålingsudstyr er placeret i centrum af båden, sikres en optimal datakvalitet. Vores software til dataopsamling og behandling er de anerkendte EIVA Navi-Suite programmer.
Herudover kan vi udføre single-beam søopmåling med en fjernstyret ’Hydro-drone’ eller fra en mindre gummibåd med fast bund. Disse er specielt velegnet til opmåling af søer og havneområder med relativt lavt vand eller vanskelige adgangsforhold.
LE34 udfører desuden geofysiske målinger med SideScan Sonar, Sub-bottom Profiler og Magnetometer og kan udtage havbundsprøver.
Læs mere om søopmåling her
Kontrol af dybder
Efter en uddybning af havnen i Haderslev er der fortsat problemer med grundstødning. LE34 har foretaget en uvildig opmåling, der dokumenter, at der ikke er foretaget tilstrækkelig uddybning. I flere større havne, for eksempel Aarhus, foretager vi regelmæssig kontrol af sejldybder, så uddybning kan foretages i tide og grundstødninger undgås.
Undervandsscanning og multi-beam
Vores undervandsscanning kombineret med multi-beam søopmåling giver et komplet overblik over det, som gemmer sig under vandets overflade.
Mikkel Præst Jørgensen, Landinspektør, Mariagerfjord Kommune:
LE34 har opmålt vores havneanlæg fra en drone og derfra genereret en præcis 3D-model af de eksisterende forhold. Denne model har dannet grundlaget for simuleringer af fremtidige vandstandsstigninger til brug for vores klimatilpasningsprojekter. Vi er meget tilfredse med resultatet.
Effektiv havneledelse med droneopmåling
Vores specialbyggede droner indsamler effektivt data om havneanlæg, så vi kan levere detaljerede modeller over store arealer med kort varsel. Planlægningen af vedligeholdelse og udbedring af bolværk, broer, moler og bygninger bliver kvalificeret af præcise, digitale 3D-modeller, som indeholder alle de oplysninger, den ansvarlige kommune har behov for.
Ved monitorering med faste intervaller, kan vi samle og overvåge data om langtidsbevægelserne af bolværk, foretage stressmålinger og identificere ændringer, før de udgør en risiko for sammenstyrtning.
Lars Overby, landinspektør / afdelingsleder, LE34 Offshore
Præcise data på havneanlæg, både under og over vandet. Vores nearshore og offshore eksperter afdækker det skjulte og sikrer komplet overblik fra bunden af havnebassinet til fugleperspektiv.
Få mere at vide
Kontakt os
Kontakt LE34 Offshore, hvis du vil vide mere om vores specialiserede kompetencer.
Lars Overby
Landinspektør / Afdelingsleder, Offshore
+45 2275 5786
lo@le34.dk