Kommuner og regioner

Vi skræddersyer rådgivning og digitale løsninger, som understøtter kommunens og regionens opgaver: Fra ekspropriation af veje, stier og byrum til udarbejdelse af lokalplaner. Fra droneopmåling af nye sygehuse til digitalisering af eksisterende bygninger. Og fra håndtering af borgerhenvendelser til planlægning af driftsopgaver.

Kontakt os og hør mere

Gør borgerdialogen enklere

Kommunikation med borgerne kan hurtigt blive tidskrævende, især når en sag kræver flere svar eller koordinering med andre myndigheder. Med Borgertip kan borgerne nemt indberette problemer direkte fra deres telefon.

Et hul i vejen, en ødelagt skraldespand, en defekt gadelampe eller bjørneklo kan registreres med præcis lokation, foto og en kort beskrivelse. Kommunens medarbejdere kan straks se indberetningen, svare borgeren og følge op på opgaven.

Bedre overblik og automatisk koordinering

Borgeren kan undervejs følge med i, hvor langt kommunen er med sagen. Det skaber større gennemsigtighed og reducerer behovet for løbende statusforespørgsler.

Hvis indberetningen vedrører et område, som kommunen ikke har ansvaret for, kan Borgertip samtidig sørge for, at både borgeren og den relevante myndighed automatisk får besked.

Digitale værktøjer skabt til hverdagen

I LE34 udvikler vi digitale værktøjer med udgangspunkt i konkrete behov hos kommuner og regioner. GeoNote er skabt som et brugervenligt alternativ til papir og manuelle arbejdsgange og kan tilpasses den enkelte organisations behov.

Løsningen tager udgangspunkt i et digitalt kort og kan bruges til blandt andet snerydning, affaldstømning, vejtilsyn, pleje af udearealer og opgavestyring.

Mere effektiv drift og bedre dokumentation

GeoNote gør det lettere at planlægge, udføre og dokumentere driftsopgaver. Det kan spare tid og penge og samtidig sikre, at vigtig viden bliver i organisationen, når medarbejdere skifter job eller går på pension.

Samtidig får kommunen eller regionen et bedre overblik over de opgaver, der er udført, og et mere sikkert grundlag for den daglige drift.

Hurtig information direkte til borgeren

Borgertip kan bruges begge veje – både fra borger til kommune og fra kommune til borger. Kommunen kan derfor bruge appen som supplement til hjemmeside og e-Boks og sende information eller advarsler direkte ud.

Det kan være særligt effektivt i akutte situationer, for eksempel ved en vejspærring, et utæt fjernvarmerør eller vand på kørebanen. Borgertip kan også bruges til at informere om planlagt vejarbejde.

Ét klik – og beskeden er læst

Når borgeren har installeret Borgertip og tilladt push-beskeder, vises kommunens beskeder direkte på mobilen. Hele beskeden kan læses med ét klik uden login eller nøglekort.

Det betyder, at vigtig information kan blive læst med det samme – ikke timer eller dage senere, når en akut besked måske allerede er forældet.

Fra rådgivning til gennemført ekspropriation

LE34 har stor erfaring med hele ekspropriationsprocessen i forbindelse med nye kommunale veje, stier og byrum. Vi rådgiver fra den første afklaring af ejerforhold og arealbehov til den endelige berigtigelse af ekspropriationen.

Undervejs varetager vores landinspektører dialogen med de berørte lodsejere, leder åstedsforretninger og afsætter de foreløbige og endelige ekspropriationsgrænser i marken.

Dialog, forhandling og frivillige aftaler

En ekspropriation berører ofte både økonomiske og personlige forhold. Derfor lægger vi vægt på en professionel og respektfuld dialog med lodsejerne – både individuelt og på borgermøder.

Når kommunen ønsker frivillige aftaler, kan LE34 desuden forhandle vilkår og erstatning med lodsejerne på kommunens vegne og bidrage til løsninger, der også tager hensyn til andre funktioner som eksempelvis vådområder.

Fra lokalplan til konkret byudvikling

LE34 rådgiver kommuner om ejendomsdannelse og byudvikling – fra omdannelse af gamle industriområder til nye bykvarterer, udstykning af nye boligområder og planlægning af eksempelvis parkering i tætte bymiljøer.

Med erfaring fra en lang række projekter hjælper vores landinspektører med at omsætte kommunens ønsker til løsninger, der kan realiseres i praksis.

Planlægning med styr på regler og rammer

Vi udarbejder lokalplaner, der tager højde for både kommunens ambitioner og de lovgivningsmæssige bindinger og servitutter, der gælder for området.

Med faglig viden om planlovgivning, arealberegning, miljølovgivning, det åbne land og ejendomsudvikling skaber vi et sikkert grundlag for kommunens udviklingsplaner.

Få mere at vide

Kontakt os

Kontakt vores specialist og hør mere om, hvordan GeoNote kan gøre driftsopgaver i kommuner og regioner mere effektive og intelligente.

Peter Hagesø

Forretningskonsulent
LE34 København
Tlf.  +45 4412 3581

peh@le34.dk