Broer, Jernbaner, Veje
Infrastrukturprojekter fra miljørapport, planlægning og rettighedserhvervelse til færdigt anlæg. Vi brænder for at sikre de bedste forudsætninger for de nye broer, jernbaner og veje, som er fællesskabets store investeringer.
Fællesskabets infrastruktur
Vores broer, jernbaner og veje binder os sammen. LE34 viser vejen for de nye forbindelser hele vejen fra rådgivning om arealer og rettigheder til afsætning af koordinaterne, kontrolmålinger undervejs og as-built dokumentation når projektet er klar til indvielse.
I LE34 kender vi efter årtiers opmålinger landets vej- og banenet på kryds og tværs. Vi har en kolossal erfaringsballast, som vi trækker på, når vi bidrager til store infrastrukturprojekter. Vi ved præcis, hvor, hvornår og hvordan vores eksperter skal træde til. Derfor har vi tilpasset vores rådgivning, så vi er specialiceret i alle stadier af projektet – allerede fra de omfattende ledningsomlægninger og ekspropriationssager, som er forudsætningen for, at første spadestik kan tages.
-
Vejjura
Hvor der er vilje, er der vejjura. Og hvor der er vejjura, er der vej frem. LE34 arbejder i et fagligt krydsfelt mellem ingeniører, arkitekter og jurister, så hvis du står over for vejjuraens snørklede stier i dit projekt, er vi mere end kompetente til at hjælpe dig godt på vej.
Læs mere -
Terrænmodel
En terrænmodel af høj præcision er uundværlig i forbindelse med projektering af anlæg og beboelse.
Læs mere -
Tinglysning
En tinglysning er en offentlig registrering af rettighederne over for eksempel en ejendom. Vi er eksperter i tinglysning, skødeskrivning, servitutter og tinglysningsrids og håndterer dagligt både enkle og komplekse sager.
Læs mere -
Støj- og vibrationsmålinger
Tilføjelsen af støj- og vibrationsmåling gør os fuldkommen leveringsdygtige i samtlige monitoreringsydelser, der findes på markedet.
Læs mere
-
Skelfastlæggelse
I tvivl om, hvor skellet indtil naboen er placeret? Vi sørger for en fyldestgørende afklaring og rådgiver om behovet for at afsætte nye skelrør.
Læs mere -
Mobile Mapping
LE34’s nyeste opmålingsteknologi Mobile Mapping samler alle data på dit vejnet i et komplet og brugervenligt digitalt overblik, som gør det muligt at optage præcise mål direkte fra skærmen. Det er markedets bedste og hurtigste redskab til effektiv vejdrift og projektering. Kun hos LE34.
Læs mere -
Deklarationsservice
En løbende deklarationsovervågning giver dig automatisk besked, hvis der sker en ændring i Tingbogen, der har betydning for dig som ledningsejer. På den måde bevarer du overblikket over tinglyste deklarationer.
Læs mere -
Areal- og rettighedserhvervelse
Hvad enten du står overfor areal- og rettighedserhvervelse ved frivillig aftale eller ekspropriation, er LE34 en sikker makker. Vi præsenterer dig for de optimale løsninger, udarbejder materiale, står for dialog med lodsejere, beregner eventuelt erstatning og følger de matrikulære og juridiske ændringer til dørs.
Læs mere
Før, under og efter anlægsarbejdet
Det juridiske og planlægningsmæssige forarbejde er typisk omfattende ved de store infrastrukturprojekter, som løber gennem landet. Derfor har vi specialiseret os i at varetage hele det nødvendige forarbejde med udarbejdelse af miljørapporter og lokalplaner og erhvervelse af arealer. Vi forhandler om overdragelsen af rettigheder med lodsejere og forestår borgermøder, ekspropriationer, tinglysning og matrikulær sagsbehandling.
Når det egentlige anlægsarbejde kan påbegyndes, står vi får alt omkring opmåling, afsætning og monitorering. Vi sætter af til udgravninger, fundamenter og boringer og overvåger omkringliggende bygninger og de opførte dele af projektet, så påvirkninger fra arbejdet fanges, dokumenteres og kan stoppes i tide. Vi tilbyder 24-7 monitorering og alarmberedskab, så sætninger, revner og ændringer overvåges konstant og data analyseres af vores eksperter døgnet rundt.
Ofte vil behovet for monitorering fortsætte, efter anlægsarbejdet er færdigt. Til dokumentation leverer vi udførlig as-built data, som er entreprenørens endelige aflevering af projektet til bygherre. Vi har raffineret vores BIM-modeller i en sådan grad, at vi er førende inden for Building Information Modelling (BIM) og kan aflevere 3D filer over såvel udendørs som indendørs arealer indeholdende samtlige detaljer såsom overflader, materialer og dimensioner.
Book et møde om anlægsarbejde
Monitorering af Storebæltsbroen
Billeder fra monitoreringsarbejdet i forbindelse med den smukke Storebæltsbro, hvor vi har spillet en central rolle i afsætning, kvalitetskontrol og monitorering siden 1985.
Flere hundrede kilometer banestrækning om året
Gennem et langt samarbejde med Banedanmark har LE34 opmålt flere hundrede kilometer jernbane om året i forbindelse med sporfornyelse, forhøjelse af jernbanebroer, anlæggelse af nye togstrækninger, kontrol af jernbanedæmninger og elektrificering af banen.
Vores årtier lange samarbejde med Banedanmark har gjort os til landets største inden for banemåling. Vi har opbygget stor erfaring og forståelse for, hvilke detaljer opmålingerne skal indeholde, og for kravene til stabil jernbanedrift. Vi arbejder med intelligente kodetabeller, der er indbygget i vores måleinstrumenter. Det er med til at sikre en effektiv opmålingsproces og garanterer, at Banedanmarks bane-norm bliver fulgt.
Anders Nygaard Møller, landinspektør / partner / forretningschef, LE34 Teknisk Måling
Infrastrukturprojekter fra miljørapport, planlægning og rettighedserhvervelse til færdigt anlæg. Vi brænder for at sikre de bedste forudsætninger for de nye broer, jernbaner og veje, som er fællesskabets store investeringer.
Få mere at vide
Kontakt os
Vores eksperter i infrastrukturprojekter er til stede i hele landet. Find dit lokale LE34-kontor nedenfor eller kontakt forretningschef for Teknisk Måling, Anders Nygaard Møller, for at blive henvist til den rette rådgiver.
Anders Nygaard Møller
Landinspektør og partner
Forretningschef, Teknisk Måling
+45 5131 4212
am@le34.dk