Grøn trepart
Rådgivning om implementering af den grønne trepart til landets kommuner og lokale treparter.
Hvorfor have et landinspektørfirma med ombord?
De fleste kommuner kender LE34 som dem, der laver tinglysning, opmåling og afsætning. Men det er langt fra det eneste, vores erfaring og faglige kompetencer omfatter.
Vores fag opstod sammen med landboreformen for 200 år siden og sammen med opbygningen af det danske matrikulære system, hvor ejerskab af jord er reguleret gennem rettigheder, ansvar og restriktioner.
Denne indsigt er afgørende for anvendelsen af vores arealer – og ikke mindst for de ændringerne, der løbende er behov for.
Vores rådgivning i relation til implementering af den grønne trepart omfatter begge mål, der er opsat i den politiske aftale – udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde og rejsning af 250.000 ha ny skov.
-
Ressource-pool til kommunerne
-
Strategisk arealanalyse
-
Ejendomsmæssig forundersøgelse
Kom godt fra start med en ejendomsmæssig forundersøgelse, der giver overblik over muligheder og udfordringer i relation til lodsejere og rettigheder.
Læs mere -
Lodsejerdialog og borgerinddragelse
-
Teknisk forundersøgelse
-
Jordfordeling
Det siger næsten sig selv: At jordfordeling handler om at fordele jorden imellem sig. Og så siger ordet alligevel ikke noget om det allervigtigste i en jordfordelingsproces: Mennesker. Og respekt for hinandens ønsker.
Læs mere
-
Udtagning af lavbundsjorde
CO2-udslip fra landbruget bliver reduceret, når den vådeste jord udtages og ikke længere bliver dyrket, men i stedet omdannes til natur. Skal LE34’s landinspektører også styre dit klimaprojekt sikkert i mål?
Læs mere -
Grundvandsparker
Grundvandsparker er visionen om store sammenhængende områder, der sikrer varig beskyttelse af grundvandet. Når lovgivningen er på plads, er LE34 klar til at rådgive forsyningsselskaber, kommuner, vandværker og fonde og til at forhandle lodsejeraftalerne i hus.
Læs mere -
Planlægning
-
Skovrejsning
-
Miljøvurdering
-
Multifunktionel arealanvendelse
Multifunktionel jordfordeling er et effektivt redskab til at løse nogle af tidens presserende samfundsudfordringer: Klimatilpasning i form af udtagning af lavbundsjorde, etablering af flere vedvarende energikilder og plads til flere rekreative områder.
Læs mere
Gert M. Henningsen, landinspektør og forretningschef, LE34 Miljø, Plan & Jura
Som rådgivende landinspektørvirksomhed er vi ikke selv part i den grønne trepart. Vi er uvildige og kan dermed være den betroede og transparente rådgiver som kommunerne mangler.
Uvildig rådgiver
Rollen som udtagningskonsulenter varetages af andre virksomheder. LE34 er uvildige og kan være den betroede og transparente rådgiver, som kommunerne mangler i implementeringsprocessen af Den Grønne Trepart.
Vi har omfattende erfaring med arealomlægning samt indgående kendskab til kommunale sagsgange.
Vores rådgivning fører konkrete projekter i mål samtidig med, at vi sikrer, at alle procedurer er overholdt og at alt, hvad vi leverer af materiale og skriftlig kommunikation til kommunen, kan tåle dagens og borgernes lys.
Martin Korgaard, landinspektør og specialist i klima-lavbund og jordfordeling
Vi er meget bevidste om, at vi arbejder i et forvaltningsmæssigt miljø med aktindsigt, hvorfor alt materiale og skriftlig kommunikation, LE34 leverer til kommunerne, skal kunne tåle dagens lys.
Lodsejerforhandling handler om meget mere end kaffe
Uden frivillige aftaler med lodsejerne er det svært at realisere skovrejsningen og udtagningen af lavbundsjorde.
LE34 arbejder efter en gennemprøvet metode, hvor vi kombinerer juridisk, teknisk og matrikulær faglighed med en struktureret tilgang til lodsejerdialog og aftaleindgåelse.
Vi er ydmyge overfor det faktum, at lodsejernes friville opbakning er helt afgørende for, om det lykkes at realisere projektet.
Derfor sætter vi god tid af til at snakke med lodsejerne hjemme hos dem selv og drikke kaffe, mens vi lytter til deres bekymringer og besigtiger ejendommen sammen med dem. Undervejs noterer vi deres lokaleviden, der kan tages højde for i udformningen af projektet.
Samtidig er det vores erfaring fra adskillige samfundskritiske forsyningsprojekter, hvor vi har gennemført lodsejerforhandling, at det betyder noget for lodsejerne, at de føler sig velinformerede. Derfor vil vi også prioritere – i samarbejde med kommunerne og den lokale trepart – at udarbejde informationsmateriale, der understøtter lodsejernes forståelse for baggrunden og nødvendigheden af det konkrete grøn trepart-projekt.
Eksempler på konkrete ydelser i implementeringen af treparten
-
Før
Kom godt fra start med en ejendomsmæssig forundersøgelse, der giver overblik over muligheder og udfordringer i relation til lodsejere og rettigheder.
Læs mere -
Under
Det siger næsten sig selv: At jordfordeling handler om at fordele jorden imellem sig. Og så siger ordet alligevel ikke noget om det allervigtigste i en jordfordelingsproces: Mennesker. Og respekt for hinandens ønsker.
Læs mere -
Efter afsluttet projekt
Tinglysning af jordfordeling samt rådgivning om den bedst mulige sikring af rettighederne for de nye skove og naturområder.
Arealomlægning lykkes med erfaren rådgiver
Hos LE34 får I uvildig rådgivning, der bygger på knap 200 års erfaring med trepartens epicenter: omlægning af landskabet og ændring af hvem der ejer hvad.
Tværfaglig rådgivning og helhedsorienteret tilgang
Vi kommer med en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, der er forankret i vores tværfaglige team LE34 Miljø, Plan & Jura med mere end 60 medarbejdere.
Vi er rådgivere og landinspektører med forskellige faglige baggrunde – blandt andet planlæggere, jurister, lodsejerforhandlere, ekspropriationsspecialister, arkitekter og miljøvurderingsspecialister. Vi har desuden erfaring med kommunale planlægnings- og udviklingsprojekter, etablering af vedvarende energianlæg, jordfordeling og klima-lavbundsprojekter.
Vandets Veje
LE34 arbejder både på den korte bane med løsninger, der kan implementeres her og nu, og på den lange, hvor vi udtænker visioner for fremtidens landskab.
Derfor deltog vi i konkurrencen Vandets Veje (hos Arkitektforeningen). For at omlægningen af landskabet kan følge med presset fra klimaforandringerne, har vi formuleret en vision for nye ejerskabsformer som naturkreditter og andelsnatur.
Læs mere om Vandets Veje
68 % af vores biler erstattet med elbiler
I 2021 rullede den første leverance af LE34’s elbiler ud på vejene. Inden da havde vi investeret i ladeinfrastruktur på vores fire største kontorer. I dag har vi ladere på 77 % af vores kontorer i Danmark.
Elbilerne udleder 0 g CO2/km, når strømforsyningen til bilerne kommer fra vedvarende energi, som den naturligvis gør i vores ladestandere. Det betyder, at vi i 2023 på blot tre år havde reduceret vores årlige CO2-udledning med 203 tons.
Vi fortsætter udfasningen af fossile biler frem mod vores målsætning om at køre 100 % på el.
Vi drifter 100 % på vedvarende energi
Med et stigende antal elbiler i daglig drift, et stigende antal virtuelle møder, digital korrespondance og servere har overgangen til strøm fra vedvarende energi været et vigtigt tiltag. 1. januar 2023 overgik vi til strøm fra NRGi, hvilket betyder, at 100 % af den strøm, vi selv indkøber kommer fra VE-kilder, svarende til 90 % af vores samlede strømforbrug.
Vi har indgået aftaler med vores udlejere, så vi kan konvertere til grøn energi på de lokaliteter, hvor vi ikke selv indkøber strømmen. Det betyder, at vi fra sommeren 2023 drifter 100 % på vedvarende energi.
Bæredygtighedsrapportering fra 2023
Fra 2026 træder nye krav om bæredygtighedsrapportering i kraft for virksomheder af vores størrelse. Den nye ESG-lovgivning er en del af EU-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, som skal bidrage til, at EU bliver det første kontinent, som når målene i Parisaftalen.
Vi har valgt at se direktivet som en mulighed for at tage ansvar nu. Derfor startede vi i 2022 en proces om LE34’s bæredygtige omstilling inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse for at kunne rapportere allerede fra 2023.
Mød eksperterne