Hvad er en landinspektør?

Uanset hvor i samfundet, du lader dit blik falde, kan du være sikker på, at en landinspektør har været med til at forme og planlægge den struktur, du beskuer. Siden 1768 har landinspektøren opmålt, registreret og forvaltet Danmarks landskaber, byer og trafikale livsnerver. En opgave, der i sin spæde start blev varetaget af to. I dag forvalter og udvikler over 1000 erhvervsaktive landinspektører faget i en travl branche, der kalder på flere.

Bliv kontaktet

Landinspektøren: Tilbage til fremtiden

En landinspektør må i sit arbejde ofte kigge mod fortiden for at finde de rigtige svar til fremtidens projekter. De svar, landinspektøren her finder udgør fundamentet for arkitektens, ingeniørens, byplanlæggerens og entreprenørens projekter. Det er med andre ord landinspektørens dataindsamling og anbefalinger, der viser og baner vejen for, at planerne bliver realiseret inden for de planlagte arkitektoniske, ingeniørmæssige og juridiske rammer.

Det lyder måske som en støvet øvelse sådan at kigge mod fortiden, men tværtimod består en overvægt af landinspektørens arbejde af højteknologi og et overordnet fokus på moderne og optimale løsninger.

Landinspektørfaget

Landinspektørfaget giver viden og færdigheder til at kunne løse tekniske og rådgivningsmæssige opgaver i større ingeniør- og rådgivningsfirmaer, når der eksempelvis bygges motorveje eller metrolinjer. At arbejde med landinspektørfaget vil også kunne indeholde opgaver som at sikre landet mod klimaforandringer, og arbejdsdagen vil som oftest være både indendørs og udendørs.

En landinspektør arbejder i tæt dialog med advokater, arkitekter og ingeniører. Det er opmåling, kortlægning, analyse og vejledning fra landinspektøren, der ligger til grund for projekterne som arkitekter, ingeniører, entreprenører og byplanlæggere laver og som er dem vi ser overalt i Danmark ved eks. nye byer, boligområder og landeveje.

Fagets kerne

Landinspektørens fagområder er mange, men selve kernen i faget er “ejendommen og dens grænser”, som allerede er blevet eller skal dokumenteres i det matrikulære system. Derfor er landinspektøren uddannet inden for ejendomsjura, opmålingsteknik, planlægning, arealforvaltning og geoinformatik.

De fleste landinspektører specialiserer sig inden for ét eller to af fagområderne.

Læs mere om de sektorer, vores landinspektører arbejder med i LE34

Cecilie Ravn-Christensen, landinspektør i LE34:

“I mit job som landinspektør er jeg særligt stolt af at få lov til at arbejde med indfrielsen af FN’s verdensmål og på den måde bidrage til at sikre levevilkårene for dem, der pt ikke har en sikret ejedomsret til den ejendom, de ejer.”

landinspektør løn

En landinspektørs metoder

Droneflyvning, multispektrale kameraer, gps, scannere, geografiske informationssystemer (GIS) og granskning af ældre kort: For at kunne fastlægge et skel, udstykke en grund, afsætte et museum eller kortlægge et område med millimeters præcision kan landinspektøren ty til to ting med henblik på at indsamle den nødvendige data: nutidens højteknologi og fortidens registreringer.

31 kontorer i Norden

Altid lige i nærheden af dig

Vi har 31 kontorer strategisk placeret i Norden og mindst 200 målehold i felten hver dag. Det sikrer, at vi er tæt på og har lokalt kendskab – uanset opgavens størrelse og geografi.

Eksperter på din sag

Fra planlægning til færdigt projekt

Vores størrelse og faglige bredde betyder, at du altid har de rigtige eksperter på din sag. Vi rådgiver dig om den bedste løsning og er med dig fra planlægning til færdigt projekt.

Kvalitet og tryghed

Din garanti for ro i maven

LE34 er som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001:2015-certificeret. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav, så du kan sove roligt.

Kontakt os.
Det koster ikke noget at spørge.