Introduktion til MyProperty™
Glem alt om at hoppe fra register til register for at finde BBR-meddelelser, ejeroplysninger og tinglysningsdokumenter. På dette webinar viser vi, hvordan et enkelt login på MyProperty™ giver dig hurtigt overblik over alle relevante oplysninger på en ejendom.
MyProperty™ samler alle ejendomsdata ét sted og gør dem let tilgængelige i en brugervenlig visning. Data opdateres dagligt fra flere kilder, og du kan gemme og dele filtre samt integrere løsningen i andre systemer. Som noget nyt har IT34 udviklet et tilføjelsesprogram, som hjælper med at gå servitutter systematisk igennem for et projektområde og lave servituterklæringer direkte fra løsningen.
-
Gennemgang af hele platformen inklusive funktioner
-
Indblik i, hvilke datasæt, MyProperty™ udstiller
-
Information om kommende funktioner
-
Introduktion til nyt værktøj til servitutter
-
Efter kurset kan du bruge MyProperty™ effektivt i dit arbejde. Vi sikrer, at du kan udnytte den avancerede filtreringsfunktion optimalt og kan implementere excel-eksporten i dit arbejde samt finde ejeres andre ejendomme. Helt grundlæggende har det stor værdi, at du forstår dine data – derfor vil vi sørge for, at du forstår, hvad der ligger bag de oplysninger, du får.
Jack Andersen, IT-procesoptimeringskonsulent, IT34:
MyProperty™ er lig med tilgængelighed og hurtigere arbejdsprocesser. Du kan lave udtræk på flere ejendomme på samme tid og bruge oplysningerne til brevflet. Ved et enkelt klik danner du en overskuelig rapport, som du kan sende videre til en borger eller kunde.
Indhold
På webinaret vil vi give deltagerne indblik i, hvilke data, MyProperty™ udstiller og hvilke funktioner og værktøjer, løsningen rummer. Vi vil desuden dele baggrundsviden om, hvordan vi i IT34 hjemtager og behandler data, inden de lander på MyProperty™. Med udgangspunkt i en demonstration af løsningen vil vi gennemgå en lang række brugsscenarier og drøfte de muligheder, man har som bruger. Undervejs besvarer vi spørgsmål og hjælper med pro tips, så man som bruger får mest værdi ud af data. Vi runder af med et sneak-peak på nye funktioner og værktøjer i pipeline for udviklerne.
Det praktiske
Kurset afholdes som et webinar. Det kan bestilles og tilpasses efter jeres behov, så indholdet matcher jeres organisation og konkrete sager.
Kontakt os