Reference
Skovtårnet
Sjælland har fået et nyt højdepunkt. I bogstavelig og overført forstand:
I toppen af Skovtårnet ved Gisselfeld befinder du dig 135 meter over havets overflade, mens oplevelsens glæde ved at ånde den imponerende udsigt ind, får dig endnu højere op.
LE34 har gennemført afsætning af tårnet, således at den tonstunge konstruktion blev opsat korrekt og fremstår så elegant.
Unik oplevelse
Camp Adventures skovtårn er en unik oplevelse. Og det skyldes ikke kun, at vi er stolte over som landinspektørfirma at have gennemført afsætning af den imponerende konstruktion.
Anerkendelsen og begejstringen kommer også fra verdenskendte medier som tyske Der Spiegel, franske Le Figaro, spanske El Mundo og tårnets arkitektur har også modtaget priser – blandt andet ICONIC Award 2017 i kategorien “Visionær arkitektur.
Desuden har TIME Magazine kåret tårnet som ét af verdens 100 bedste steder at besøge. På grund af den dragende udsigt og på grund af hele gå-oplevelsen på vej mod toppen: Først gennem skoven, og så op ad den spiralformede trappe mellem de store “kryds” af stål.
Tag på opdagelse i Skovtårnet
-
Opmåling
Udfyld kontaktformularen via linket nedenfor og vi sørger for, at du bliver kontaktet af den rette specialist.
Læs mere -
Afsætning
Behov for afsætning til dit projekt? LE34 er altid klar til at udføre afsætning af alt fra udestuer til større anlæg. Hurtig udrykningstid eller planlagt procedure – vi står klar med x, y og koter, når tolerenceklasserne skal helt i mål.
Læs mere -
Nivellement
Udfyld kontaktformularen via linket nedenfor og vi sørger for, at du bliver kontaktet af den rette specialist.
Læs mere -
Fikspunktnet
Etablering af fikspunkter? LE34 råder over landets dygtigste landinspektører og tekniske opmålere, som er klar til at etablere fikspunkter og beregne koordinater til terræn, veje og bygninger, så du er sikret et nøjagtigt afsæt for dit projekt.
Læs mere
Tårnet er et resultat af tæt samarbejde mellem mange fagdiscipliner
Tårnet er et resultat af samarbejde mellem mange forskellige faggrupper og firmaer. Som landinspektørfirma har vi udfyldt rollen med at sikre korrekt opmåling og afsætning af elementerne og har haft et tæt samarbejde med Stål & Design, der har fremstillet stålelementerne, som tårnet er bygget op af.
Arkitekturen er unik, og det er konstruktionen. Derfor har vi tilpasset vores opmålingsmetoder, så de matchede udfordringerne: Skoven, der skyggede for vores instrumenternes udsyn og den timeglasformede konstruktion.
Kontakt os og hør mere
Mange besøg i skoven
De 54 tonstunge stålelementer blev hejst på plads et ad gangen og arbejdet stod på i flere måneder. Derfor var LE34 også til stede mange gange for løbende at kunne kontrollere, at elementerne blev placeret korrekt og efter de aftalte nøjagtigheder.
Tårnhøje fakta
Tårnet i sig selv har en høje på 45 meter, men er placeret på en højt punkt i landskabet, så toppen af tårnet befinder sig 135 meter over havets overflade. Det højeste punkt på Sjælland.
Tårnet er bygget af cortenstål og egetræ og består af 54 stål-elementer, der hver især vejer 6 tons. Konstruktionen er opbygget som en såkaldt hyperboloid form, hvor de lange vertikale stålrør ikke er bøjede, men i stedet roteret 120°, der giver et kurvet udtryk, som et timeglas.
Og det er ikke det eneste imponerende fakta om tårnet:
Jesper Nørregaard Hansen, kort- og landmålingstekniker i LE34
Det har været en unik oplevelse at være med til at rejse tårnet i skoven. Det er selvsagt ikke hver dag, der bliver skabt så imponerende byggerier i Danmark. Som kort- og landmålingstekniker har det været fedt at kunne bruge mit fag til at løse de udfordringer, der er ved at bygge højt et sted med begrænset plads på grund af skovens træer.
Sådan får man et tårn til at stå rigtigt
Tårnet består af tre niveauer med hver 18 elementer. Når hvert element vejer 6 tons og skal hejses på plads med kran, er det ikke til at gøre om, når først elementer står tungt ovenpå hinanden. Derfor er afsætning med høj præcision helt afgørende.
For at sikre afsætningen, afmærkede vi punkter øverst på hvert niveau, til montering af gribebeslag, som stålelementerne kunne ”læne” sig op ad inden de blev svejset sammen. Gribeslagene gjorde det muligt for entreprenøren at hejse de tonstunge elementer på plads med en kran.
Undervejs gennemførte vi kontrol for at se om arbejdet var på rette vej.
Jesper Nørregaard Hansen, kort- og landmålingstekniker i LE34
Vi har haft et rigtig godt samarbejde med både Stål & Design og Levi Jensen. Inden afsætningen gik i gang har vi lavet en grundig forventningsafstemning om de anvendte tekniker og målemetoder, så vi kunne sikre, at samtlige elementer blev afsat med den krævede nøjagtighed for at skabe den ønskede stabile konstruktion
Ned til sidste millimeter
Da alle 18 elementer per niveau var hejst på plads, gennemførte vi en detaljeret justering sammen med Stål & Design, inden vi gik i gang med det næste niveau.
Vi målte på toppen af hvert enkelt element, mens entreprenøren ved hjælp af store gevindstænger og andet grej kunne rykke elementerne få millimeter ad gangen ind/ud/til siden. Resultatet er, at elementerne står indenfor de aftalte tolerancer, som er beregnet af ingeniørerne.
Tag på opdagelse i LE34's ydelser indenfor afsætning og byggeri
Alle fotos af tårnet på denne side er venligst udlånt af Camp Adventure og EFFEKT arkitekter.
Få mere at vide
Kontakt os
Vil du vide mere om, hvordan vores specialistkompetencer indenfor teknisk måling kan bringe dit projekt sikkert i hus? Så kontakt os på mail eller telefon.
Anders Nygaard Møller
Landinspektør og partner
Forretningschef for Teknisk Måling
+45 5131 4212
am@le34.dk