Reference
Nyt OUH. Danmarks nye supersygehus
Det nye universitetshospital i Odense er ved at tage sin ovale form i Odense Sydøst. Når det står færdigt, er det landets største supersygehus bygget ud fra visionen: Patienten først. LE34 har været med siden 2018 og sikrer de tekniske forberedelser af byggeriet med fokus på besparelser i tid og materialer.
Nyt OUH bliver Danmarks største nybyggede supersygehus, og selve byggeprocessen forventes at strække sig frem til foråret 2024. Her i slutetapen af byggeriet beskæftiger vi os primært med færdiggørelsen af hospitalets voksenpsykiatriske afdeling på 21.000 kvadratmeter.
Kvalitetssikring
LE34 har siden byggeriets start løst en lang række tekniske opgaver på byggepladsen som for eksempel opmåling, afsætning og as built-dokumentation for entreprenørerne til kvalitetssikring af, at byggeriet skrider planmæssigt fremad, og at bygningerne har de dimensioner, bygherren har bestilt.
Vi har gode samarbejder med de forskellige entreprenører, hvor vi har fokus på at opmåle og digitalisere byggepladsen på den rigtige måde fra start, så entreprenørerne kan bruge de detaljerede as-built tegninger til dokumentation overfor bygherre, til tjek af mål og forhold, til mængdeberegning, maskinstyring, kvalitetssikring og fakturering.
Hellere grave én gang, end en gang for meget
Der kan være utroligt mange arbejdsgange forbundet med gravearbejdet på byggepladser; først skal en kort- og landmålingstekniker ud og slå pæle i eller sætte streger, hvorefter en håndmand går bagefter med en roterlaser til højdesætning, og under selve gravearbejdet skal graveføreren eller en assistent stå klar til at løbe op og ned af renden for at rette på pæle og guide graveføreren frem.
Men ikke hos LE34. Og ikke på Nyt OUH.
På baggrund af 2D-projektmateriale, vi modtager fra entreprenøren, laver vi fra kontoret 3D-maskinstyringsmodel og beregner mængden af jord, sand og grus, så entreprenørerne ikke graver for dybt, for meget eller forkert, og kan bestille – eller genbruge – præcis den mængde materiale, der er behov for. 3D-modellen bliver uploadet i gravemaskinen on site, så graveføreren nemt og sikkert kan grave efter præcise mål og mængder.
Læs mere om maskinstyring
-
Droneopmåling
LE34 er førende inden for droneopmåling med flere forskellige dronemodeller, metoder og anvendelsesområder. Med droner får du hurtig og effektiv opmåling over store områder og vanskeligt tilgængelige objekter.
Læs mere -
Terrænmodel
En terrænmodel af høj præcision er uundværlig i forbindelse med projektering af anlæg og beboelse.
Læs mere -
Landmåling
I dag sker landmåling ikke kun til lands, men også til vands og i luften. Som specialister i landmålingens mange områder gør vi som landmåler brug af de nyeste metoder og udfører ydelsen som en disciplin, der kræver teknisk snilde, præcision og innovation.
Læs mere -
As built-dokumentation
As built-dokumentation giver dig syn for sagen, til punktsky og prikke. Det er din dokumentation for, om du som bygherre har fået leveret det, du har bestilt hos din entreprenør. Det letter også overtagelse entreprenører imellem. Kort fortalt, er det et vigtigt punktum eller komma for dit byggeri, som LE34 er klar til at sætte for dig.
Læs mere -
Maskinstyring
Maskinstyring styrer jeres projekt udenom fordyrende fejl og tidsrøvende ommere. I LE34 er vi specialister i at levere maskinstyringsdata af høj kvalitet, så I graver nøjagtigt, effektivt og bæredygtigt.
Læs mere -
Afsætning
Behov for afsætning til dit projekt? LE34 er altid klar til at udføre afsætning af alt fra udestuer til større anlæg. Hurtig udrykningstid eller planlagt procedure – vi står klar med x, y og koter, når tolerenceklasserne skal helt i mål.
Læs mere -
Kvalitetssikring
LE34 er ISO 9001:2015-certificeret i kvalitet. Men det handler om mere end et certifikat – det handler om vores DNA.
Læs mere
Michael Hørbye, formand anlæg, M.J. Eriksson:
Vi har et tæt og behageligt samarbejde med LE34, der leverer en fuld palette af kontrolmålings- og maskinstyringsdata, som vi henholdsvis bruger som KS-dokumentation overfor bygherre og til en effektiv og sikker udgravning med langt færre arbejdsgange. Det er en kæmpe hjælp, som sparer os for materialer, brændstof, tid og ressourcer, hvilket gavner både miljøet og økonomien.
Byggeriet af det nye universitetshospital er delt ind i mange delprojekter med forskellige underleverandører. Det kræver koordinering ned i de mindste detaljer at få alle delprojekterne til at passe sammen. Her spiller det såkaldte fikspunktnet, som LE34 har etableret for bygherren, Region Syddanmark, en afgørende rolle.
Samtlige kort- og landmålingsteknikere og landinspektører, der er involveret i byggeriet, bruger det samme fikspunktnet, uanset hvilken entreprenør de arbejder for. Det betyder, at hver eneste afsætning, helt ned til den enkelte bolt, der fæstner de store betonelementer, bliver sat i forhold til det samme net. Ved at danne rammen for hele byggeriet, er fikspunktnettet med til at minimere risikoen for fejl.
Læs mere om fikspunktnet
Casper Aagaard Madsen, landinspektør og afdelingsleder for LE34 i Odense:
Det er utroligt spændende at være med på et byggeri i den her størrelsesorden, hvor vi skal kunne skalere lynhurtigt og rykke ud med rigtig mange medarbejdere på én gang. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi er lokalt til stede og har mulighed for at trække på kollegaer fra hele organisationen.
Få mere at vide
Kontakt os
Er du nysgerrig efter, hvordan LE34 kan hjælpe dig med opmåling til vands, lands og i luften? Kontakt os.
Casper Aagaard Madsen
Landinspektør
+45 6644 3497
cam@le34.dk