Reference
Bella Sky Hotel
Den skæve facade på Bella Sky Hotel udfordrer konventionerne. LE34 har været med til at sikre, at det lykkes – at etagerne blev forskudt korrekt, så det hele endte med at stå lige præcis så skævt, som det var meningen.
20 meter. Så meget er toppen og bunden af Bella Sky Hotel forskudt fra hinanden. Dermed er bygningen en af Europas skæveste. LE34 har været fast tilknyttet landinspektørfirma på opgaven – vores arbejde begyndte med rådgivning om koordinatsystemer i planlægningsfasen og sluttede med detaljeret opmåling af det færdige hotel, as-built-dokumentation.
De skæve tårne i Københavns Ørestad
De to skæve tårne med den trekantsmønstrede facade hæver sig højt over landskabet på Amager og tilbyder gæsterne en eminent udsigt over store dele af København og Øresund. Det strækker sig 23 etager op i højden og rummer 812 værelser. Grundplanet i hvert tårn forskydes 15 grader opad, så den store forskydning på 20 meter mellem bund og top opstår.
I ethvert byggeri er det afgørende at sikre sig, at bygningen bliver opført præcist, så den kommer til at stå lige og har den nødvendige bæreevne. I bund og grund har vores opmåling og afsætning af den skæve bygning ikke været anderledes end på en almindelig lige bygning. Den største forskel, der har krævet en tilpasset og gennemtænkt løsning, er faktisk hotellets højde.
-
Etablering af fikspunktner
Etablering af fikspunkter? LE34 råder over landets dygtigste landinspektører og tekniske opmålere, som er klar til at etablere fikspunkter og beregne koordinater til terræn, veje og bygninger, så du er sikret et nøjagtigt afsæt for dit projekt.
Læs mere -
Projekteringsgrundlag
Et projekteringsgrundlag samler de data og analyser, der danner grundlag for projektering og udførelse. LE34 leverer blandt andet opmåling, kortdata, 3D-data og dokumentation, så projekter kan planlægges på et præcist og pålideligt grundlag.
-
Afsætning
Behov for afsætning til dit projekt? LE34 er altid klar til at udføre afsætning af alt fra udestuer til større anlæg. Hurtig udrykningstid eller planlagt procedure – vi står klar med x, y og koter, når tolerenceklasserne skal helt i mål.
Læs mere -
As built-dokumentation
As built-dokumentation giver dig syn for sagen, til punktsky og prikke. Det er din dokumentation for, om du som bygherre har fået leveret det, du har bestilt hos din entreprenør. Det letter også overtagelse entreprenører imellem. Kort fortalt, er det et vigtigt punktum eller komma for dit byggeri, som LE34 er klar til at sætte for dig.
Læs mere -
Koordinat- og kotesystemer
Fælles koordinat- og kotesystemer er en forudsætning for præcis opmåling, afsætning og dataudveksling. LE34 sikrer, at projekter bygger på et ensartet og korrekt datagrundlag.
Grundig monitorering
Vi har afsat kote-mærker på samtlige 812 værelsesdøre, så bygherren og entreprenørerne har kunnet styre monteringen af badeværelserne. Vi har desuden etableret adskillige fikspunkter på hver etage tilpasset den ønskede forskydning af etagerne.
Rådgivning om temperaturforskelle
De to tårne er ca. 76 meter høje hver. Det betyder, at man skal meget langt væk fra hotellet for at kunne finde nogle steder, hvor der var frit udsyn til den kommende top af tårnene. Vi har derfor bl.a. etableret fikspunkter flere hundrede meter væk på forhøjede platforme (postamenter) i terrænet samt på de højeste bygninger i lokalområdet.
Højden betyder desuden, at der er en temperaturforskel mellem bund og top af hotellet, og materialerne, som hotellet er bygget af, reagerer på denne temperaturforskel. Derfor har vi også ydet teknisk rådgivning om valget af koordinat- og kotesystem og etableret fikspunktnettet ved en bestemt temperatur-faktor.
Book et møde og hør mere
Århundreders erfaring
Vores opmåling og afsætning er gennemført med avancerede måleinstrumenter, der automatisk sikrer, at vi opmåler efter det aftalte koordinat- og kotesystem. Som afslutning på arbejdet har vi opmålt hele det færdigbyggede hotel og indsamlet data til, at bygherren kan tjekke om, entreprenørerne har opført byggeriet som aftalt.
Med andre ord hviler den spektakulære og skæve hotelbygning på et fundament af solide tekniske opmålingskompetencer, som er et af LE34’s kerneområder og som vi har århundreders erfaring med.
Claus Skaffe, byggeleder på Bella Sky:
Et så komplekst byggeprojekt som Bella Sky kræver en ekstra indsats fra alle parter. LE34 har haft ansvaret for hovedafsætningen og har løbende sikret, at bygningselementerne blev placeret korrekt. Jeg har været meget tilfreds med samarbejdet og har været glad for den sikkerhed, LE34 har været med til at skabe, for at byggeriet endte præcist som projekteret.
Få mere at vide
Kontakt os
Kontakt projektansvarlig Lars Vognsen Christensen, hvis du er interesseret i at høre mere.
Lars Vognsen Christensen
Landinspektør & Partner
Specialist i Skel & Ejendomme
+45 5131 4286
lvc@le34.dk