Offentlige udbud skal belønne kvalitet og realisme, ikke kun laveste pris

Offentlige bygherrer efterspørger erfaring, kvalitet og stærk projektledelse, men i praksis er det ofte laveste pris, der vejer tungest. Det skaber et ræs mod bunden, som udfordrer både kvalitet og effektivitet i offentlige projekter.

11.08.2026

Debatindlæg bragt i Børsen, skrevet af Anders Nygaard Møller Landinspektør, partner og forretningschef for Teknisk Måling, LE34 og Morten Jung Branchedirektør, OPS & Service, Dansk Erhverv.

Det er bekymrende.

Fra LE34’s daglige arbejde som rådgiver på offentlige bygge- og anlægsprojekter ser vi igen og igen, hvordan udbud med stærkt prisfokus presser timepriserne til et niveau, der ikke afspejler opgavernes kompleksitet og de kompetencer, der efterspørges.

Staten, kommunerne og offentlige selskaber køber hvert år rådgivning gennem udbud, hvor der i stigende grad er en tendens til, at konkurrencen handler mere om pris end om opgavens kompleksitet.

Ræs mod bunden

Det skaber et ræs mod bunden, hvor de priser, der bliver budt, ikke matcher de overenskomstmæssige timepriser forbundet med den erfaring, kvalitet og faglighed, opgaven kræver. Det er ikke blot et brancheproblem. Set fra Dansk Erhverv og LE34’s perspektiv er det udtryk for et strukturelt problem i den måde, udbud i praksis tilrettelægges på, som udfordrer kvaliteten og gennemsigtigheden i offentlige bygge- og anlægsprojekter, der ellers er med til at forme vores samfund.

Derfor er der behov for en bredere debat om, hvordan offentlige udbud tilrettelægges, og hvilke kriterier der reelt belønnes i praksis.

Dansk Erhverv repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder, der konkurrerer om offentlige opgaver, og vores klare erfaring er, at udfordringen ikke er konkurrence i sig selv, men udbud hvor pris i praksis får en uforholdsmæssigt stor betydning.

I mange udbud konkurrerer virksomhederne på deres (time)priser, men når priserne presses under et niveau, der afspejler opgavernes kompleksitet, risikerer konkurrencen at flytte sig væk fra kvalitet og faglighed.

Kvalitetsvægtning, klare og realistiske krav til bemanding samt en konsekvent håndtering af urealistisk lave tilbud er redskaber, der allerede findes i udbudslovgivningen, og som bør anvendes mere i praksis. Det vil flytte konkurrencen tilbage til det, den bør handle om: Erfaring, kompetencer og evnen til at løse komplekse opgaver.

Se indlægget, som Børsen bragte

Balancegangen er uholdbar

Hos LE34 er vores erfaring fra rådgiverbranchen, som blandt andet omfatter landinspektører, ingeniører og arkitekter, at priskonkurrencen efterhånden er nået et niveau, hvor tilbudte timepriser i mange tilfælde ligger tæt på, og undertiden under, de faktiske omkostninger ved at beskæftige kvalificerede medarbejdere i Danmark.

Samtidig er opgaverne blevet større og mere komplekse og kræver specialiserede kompetencer, solid projektledelse og kendskab til danske myndighedsprocesser. Paradokset er derfor tydeligt: Vi befinder os i et marked med mangel på rådgiverkapacitet, men med en udbudspraksis og prisniveau, der ikke afspejler virkeligheden.

Der har de seneste år været en række historier om offentlige bygge- og anlægsprojekter, som er endt med at blive dyrere end planlagt. Det kan naturligvis have mange forklaringer, men hos os i både LE34 og Dansk Erhverv rejser det også spørgsmålet, om hvorvidt et vedvarende prispres i udbuddene kan være en del af forklaringen.

For rådgivervirksomhederne bliver balancegangen uholdbar: For at kunne afgive konkurrencedygtige tilbud må man ofte basere sig på priser, som ikke dækker opgavens faktiske omkostninger. Når kontrakten er tildelt, opstår et pres for at levere inden for snævre rammer uden at gå på kompromis med kvalitet og faglig integritet. Set fra Dansk Erhvervs perspektiv er det hverken effektiv ressourceanvendelse eller sund konkurrence.

Det er vores oplevelse, at denne outsourcing sjældent er et strategisk valg, men snarere et resultat af udbud, der ikke giver plads til dansk arbejdskraft.

Lavpriskonkurrence fører til outsourcing

En ofte overset konsekvens er, at danske rådgivervirksomheder i stigende grad tvinges til at placere dele af rådgivningen i lande med væsentligt lavere omkostningsniveau end Danmark såsom Bulgarien, Rumænien, Polen eller Indien.

Det er vores oplevelse, at denne outsourcing sjældent er et strategisk valg, men snarere et resultat af udbud, der ikke giver plads til dansk arbejdskraft. Når timepriserne presses under et realistisk niveau, kan det være nødvendigt at flytte arbejde ud af landet for overhovedet at kunne konkurrere.

Det rejser spørgsmål om kvalitet og ansvar, når rådgivningen udføres langt fra projektets fysiske, juridiske og kulturelle kontekst, og om konsekvenserne for danske kompetencer og faglige miljøer.

Pointen er ikke, at udenlandske rådgivningsmiljøer mangler faglighed. Pointen er, at den nuværende udbudspraksis i stigende grad tvinger virksomheder til at flytte arbejde ud. Også i situationer, hvor det hverken er hensigtsmæssigt eller ønskeligt.

Der findes allerede gode eksempler på offentlige bygherrer, som arbejder mere strategisk med kvalitet, bemanding og realisme i deres udbud. Disse bygherrer viser, at det er muligt at bruge de eksisterende udbudsregler mere aktivt og målrettet, uden at begrænse konkurrencen.

Men vi oplever også, at der i mange offentlige indkøbsfunktioner er et stærkt fokus på at få tilbud ind under de estimerede værdier, men besparelsen er ofte illusorisk. For når rådgiverne må kompensere for et tabsgivende udgangspunkt, risikerer bygherren at betale prisen i form af konflikter, ekstraregninger eller manglende kvalitet. I værste fald kan rådgiveren gå konkurs undervejs i projektet.

Spørgsmålet er ikke, om der skal være konkurrence i offentlige udbud. Spørgsmålet er, hvad der skal konkurreres på. Både som rådgivervirksomhed og erhvervsorganisation har vi en interesse i, at konkurrencen er sund, reel og langsigtet, og det ser vi også en mulighed, for at den bliver. Men det kræver, at bygherrerne udnytter mulighederne i udbudsloven og adresserer en usund udbudspraksis.

Skal vi undgå et ræs mod bunden og samtidig bevare stærke, faglige miljøer og høj kvalitet i de projekter, der former vores samfund, står én ting klart:

Udbud skal i højere grad handle om kvalitet, erfaring og faglighed. Ikke alene den laveste (time)pris.